Lærevejledning_thumb.png

lærervejledning

Er du udskolings- eller gymnasie/HF-lærer, og vil du beskæftige dig med emnerne offentlige transitrum, flygtninge og migration i undervisningen? KØS Skoletjeneste har i samarbejde med iBureauet (Dagbladet Informations grafiske designafdeling) og DFUNK (Dansk Flygtninge Hjælp Ungdom) udviklet et undervisningsmateriale til udstillingsprojektet TRANSIT, som du kan bruge før og efter et forløb med en KØS-underviser, eller hvis du selv vil lave undervisning i transit på en togtur hvor som helst i landet. Download lærervejledningen og find ud af hvordan. Book et undervisningsforløb med en KØS-underviser her. For spørgsmål til materialet kontakt undervisnings- og udviklingsansvarlig i KØS Skoletjeneste Sofie Andreassen san@koes.dk.

Thumb2_ed.jpg

TOOLKIT

Vil du rykke undervisningen i klasselokalet ud i offentlige transitrum? Toolkit er et redskab til at lave undervisning på togrejsen med metoder hentet fra kunstprojekterne på TRANSIT. Toolkit er et opgavehæfte, der giver eleverne måder at arbejde kreativt og fagligt med egne sansninger og oplevelser i transit. De skal for eksempel observere de andre rejsende, indsamle ord i transit og lave personlige memory-drawings af togkupéen. Opgaverne understøtter Faglige Mål/Fælles Mål for udskoling og gymnasiet/HF. Print et Toolkit til hver elev og tag på en sanselig og anderledes togtur med fokus på i fællesskab at udforske hverdagens transitrum, transittilstande og transitfortællinger. Toolkit er udviklet i samarbejde med iBureauet (Dagbladet Informations grafiske designafdeling).

PROMISED_LAND_04.jpg

Fortællinger på flugt

Lyt til fire unges fortællinger på flugt. Hør dem fortælle om drømme, venskaber, minderne fra et andet liv og den farlige rejse over Middelhavet. Brug fortællingerne i undervisningen til at åbne op for refleksion og diskussion over emnet flygtninge og til at give perspektiver på det at være i transit. I arbejdet med fortællingerne kan du bruge opgaveark og begrebsforklaringer, som du finder i lærervejledningen. Podcasts er produceret af FILT CPH i samarbejde med DFUNK (Dansk Flygtningehjælp Ungdom). Fortællinger på flugt består af ni fortællinger, og der er opgaveark til fire af dem: Hagos, Moutaz, Greg og Babishayini. Find dem ved at klikke på Podcasts nedenfor. 
Foto: Nikolaj Bendix Skyum Larsen: Promised Land, 2011, videostill.